Filosofi & processen i arbejdet
Forumteater er efterhånden blevet etableret som et godt redskab til
at skabe dialog i erhvervslivet omkring det usagte og medarbejdernes
trivsel.
Vi iscenesætter vanskelige problemstillinger og giver jer mulighed
for at afprøve forskellige løsningsmodeller her og nu. Det skaber
grundlag til dialog og til nye måder at mødes på. Hvad er det der
virker, og kunne problemet evt. løses på en anden måde? Man får på
den måde mulighed for at lære kollegaer, ledere og direktører endnu
bedre at kende, og, ved hjælp af en legende dialog, komme nærmere
et bedre arbejdsmiljø.
Forumteater blev oprindeligt udviklet af brasilianeren Augusto Boal,
som et værktøj til konfliktløsninger i gadeplan. Det har Situation nu
taget til sig og vi kommer gerne ud med det til jer. Vi kommer med et
stykke omhandlende relevante problemstillinger eller skriver det
specielt til jer. Scenerne spilles af professionelle skuespillere, der alle
har arbejdet med forumteater før.
Processen i arbejdet: Vi spiller en scene og stopper ved et problem og
beder så deltagerne om forslag til, hvad skuespilleren nu skal gøre.
Dernæst improviserer spillerne videre ud fra publikums forslag. Til
sidste stopper vi igen og spørger så om deltageren ikke selv har lyst
til at prøve.
Løbende gennem processen samler vi op og spørger ind til hvad deltagerne
har observeret. Hvad skete der? Hvilken virkning havde det?
Blev der løst op for problemet? Hvordan ville det se ud på din arbejdsplads?
Deltagerne diskuterer de forslag, der bliver vist, bygger
videre på hinandens ideer og udforsker i fællesskab forskellige måder
at gøre tingene på.
Teatret kan skabe nærvær og distance på samme tid. Distancen
ligger i, at det er fiktion. Det ligner hverdagen, men er det ikke.
Nærværet ligger i at publikum kan genkende sig selv og hinanden.
Vores vision
Vi vil skabe læring gennem leg.
|